Da coronakrisen ud af det blå tvang rejsebranchen i knæ, blev Københavns Lufthavn nødt til at fyre en stor del af deres medarbejdere. 100 tidligere lufthavnsmedarbejdere har nu fået mulighed for at deltage i et IT-kursus hos Google, hvor de kan lære simple digitale redskaber som hjemmesidedesign og sociale medier, så de efter kurset kan skrive ”digital koordinator” på CV’et.
For Tania Ellis, CSR ekspert og rådgiver i socialt ansvar, er det både samfundssind og benhård strategi. Selvom det er nobelt af Google at give de fyrede lufthavnsmedarbejdere en hjælpende hånd, gør de det ikke kun for at være flinke. “Man kan både se det som samfundssind og ansvarlighed – men også en forretningsstrategi,” fortæller hun til TV 2.
Ifølge hende er det meget oppe i tiden, at virksomheder profilerer sig selv som socialt ansvarlige – også fordi det kan give en anseelig forretningsgevinst. “Google får måske profileret sig som en attraktiv arbejdsplads med værdierne det rette sted. Og samtidig er det en måde for dem at få bygget en pipeline af talenter, som potentielt kan blive nye medarbejdere for dem. Det ene behøver jo ikke at udelukke det andet” siger Tania Ellis.
Klik på ‘Read more’ for at læse hele artiklen.